Ferie i Himmerland - Magasin - Side 36
Hobro
Vikinger, handel, kunst, kultur og
aktiviteter ved fjorden
Tag med på en
guidet tur med
turbåden Svan
en fra Hobro H
avn.
I samarbejde
med Nordjyske
Museer kan du
blive klogere
på
Mariager Fjor
d og områdets
historie. Se m
ere på
nordjyskemus
eer.dk
Inderst i Mariager Fjord ligger Hobro – en by der byder på handel, kunst, kultur og aktiviteter ved fjorden. Udforsk området ved Mariager Fjord og gå en tur i vikingernes fodspor.
Hobros placering, for enden af Mariager
Fjord, har tilbage i vikingetiden givet
gode handelsmuligheder, da det dengang
foregik ad vandvejene. Hobro er stadig en
dejlig handelsby, hvor shopping, kulturelle
oplevelser og en tur i vikingernes fodspor
let fylder en dag med hyggelige oplevelser.
Hobro er lig med kunst i gadebilledet,
herlige smagsoplevelser og masser af aktiviteter, I kan nyde sammen.
Der er masser af kultur i Hobro, både på
havnen, men også ved byens musik- og
kulturskoler, koncerter i mange genrer fx
den populære AMBU-fest og Sommersus
i Bakkerne, og meget mere. Himmerlands Teater på havnen er scene for rigtig mange spændende forestillinger, som
bestemt er værd at opleve. Kunstetagerne og Hobro Kunstsamlinger sikrer det
brede udvalg af kunst og udstillinger hele
året. Og i Det Røde Pakhus på havnen er
du garanteret en kunstnerisk oplevelse
på 昀氀ere tidspunkter af året. I påskedagene er der Påskeudstilling, i uge 33 er det
kunsthåndværkerudstillingen af samme
navn ”UGE33”, der fylder pakhuset og i
perioden 25. juni til og med 1. august er
der Sommer i Pakhuset med kunst, levende musik, workshops og meget mere.
Midgårdsormen
snor sig gennem byen
I juli og august kan I opleve den spektakulære kunstinstallation Midgårdsormen i
36
Hobro, skabt af Blomstermanden Johnny Haugaard, der senest har sat Aars på
landkortet med Danmarks smukkeste
juleudstilling "ENGLEN". Den 昀氀ere kilometer lange Midgårdsorm vil sno sig
fra havnen, gennem byen og videre ud til
Fyrkat, hvor dens hoved stikker op af jorden. Kunstinstallationen er lavet af stål
og træpinde med personlige historier og
ønsker, og følger den gamle vandvej ud til
Fyrkat. Det bliver et magisk syn, der binger nutid og forhistorie sammen i vikingernes hjemstavn Hobro. Det er dog ikke
kun i Hobro, at Midgårdsormen sætter
sit aftryk. I Bramslev Bakker vil Johnny
skabe Midgårdsormens ”slangeham”, som
en tunnel-lignende installation med genbrugstøj som ramme. Hammen indvies
under festivalen Sommersus i Bakkerne
21. juni i Bramslev Bakker.
Oplev lidt af det hele i Hobro
Hobro er en by med masser af handel –
specialbutikker, dagligvarebutikker og
meget mere. Her er rig mulighed for en
frokost på havnen eller lækker aftensmad
i byens restauranter. Besøg også byens
hyggelige bryggeri, Lystfartøjsmuseet,
GASmuseet, Skibstømrerhuset og Maritimt Kulturcenter på havnen, der formidler udviklingen som værft gennem tiden
– men husk også at besøge Vikingemuseet Fyrkat, der hele sommeren laver sjove
aktiviteter for store og små, samt guidede rundvisninger på en af Danmarks fem
UNESCO-ringborge; Fyrkat Ringborg.
Byen byder også på aktive oplevelser i
den himmerlandske natur med fjorden
som omdrejningspunkt. Hop i kajakken,
skub fra og lad dig glide ud på Danmarks
smukkeste fjord, eller tag på vandre- eller
cykeltur i det smukke landskab, der danner en idyllisk ramme for dejlige naturoplevelser.
Fjorden er fantastisk, uanset om du kommer ad vand- eller landevejen. Hop på
cyklen og tag en tur ad Mariager Fjordruten, Rute 32, eller snør vandreskoene og
nyd naturen langs en af områdets mange
gå- og vandreruter. Mest imponerende er
nok den spektakulære Panorama-rute,
der ligger mellem Bramslev Bakker og
Hobro på nordsiden af fjorden. En oplagt
mulighed efter en skøn lang vandretur er
et dyp i fjorden, enten på stranden ved
Bramslev Bakker eller fra Nøglebroen på
Sildehagen ved lystbådehavnen. Skal du
nyde fjorden og byen fra vandsiden, så tag
en sejltur med turbåden Svanen, der hele
sommerhalvåret sejler mellem Hobro og
Mariager via Bramslev Bakker. Vil du afkorte vandreturen på Panorama-ruten
kan du med fordel gå den ene vej og sejle
retur med Svanen den anden vej.
Se mere om Hobro på
visithimmerland.dk/hobro