Ferie i Himmerland - Magasin - Side 60
De helt særlige overnatningssteder
Fjordboblerne
Ta’ på glampingferie på Mariager Camping. I Fjordboblerne er I tæt på fjord, skov og en masse kultur og historie i den gamle brostensbelagte bydel. Boblerne er en
form for outdoor hotelværelse, der er skabt til al slags
vejr og placeret med panoramaudsigt over Mariager
Fjord.
I Fjordboblerne bliver I mødt af en skøn opredt dobbeltseng, loungemøbler og biopejs. Der er stort panoramavindue, hvor I kan nyde udsigten ud over fjorden – og
naturens omskiftelighed.
Kanogården
Kanogården ligger smukt placeret lige ved Skals Å, hvor
bådebroen giver sikker og nem adgang til at hoppe i kajakken eller kanoen og sejle ud på den smukke å.
På Kanogården er der overnatningsmuligheder for op
til 18 personer. Her er der både køkkenfaciliteter, toilet/
bad og grillhytte, og stedet er ideelt for familieture, firmaudflugter eller lejrskoler. Carsten, der har stedet, arrangerer gerne konkurrencer, samarbejdsøvelser, bålhygge og meget mere.
Ådalshytterne og Orangeriet
På toppen af bakken, godt gemt mellem træerne, ligger
de to Ådalshytter, der er Koppes Mølles luksussheltere.
Med plads til 2-3 personer i hver kan I overnatte i den
vilde natur og vågne til de første solstråler og fuglefløjt.
Nyd den smukke udsigt over ådalen fra det store panoramavindue – og når sulten rammer, kan I lave jeres mad
ved bålpladsen tæt på hytterne.
@droemmesteder
Ikke langt fra hytterne ligger det grønne Orangeri, hvor
du kan bo bæredygtigt i nærkontakt med naturen. Her
er der fuldt fokus på bæredygtighed med naturen i højsædet. En skøn oase med masser af kærlighed til de
grønne omgivelser.
Vitskøl Kloster
Vitskøl Kloster er et af Nordeuropas ældste klosteranlæg. Det er en historisk perle, som i dag fremstår som et
unikt bygningsanlæg, der kan danne rammen om overnatninger for turister, kurser og konferencer. Faciliteterne er præget af storhed, enkelhed og kvalitet – perfekte
til din overnatning helt tæt ved den brusende Limfjord
i Ranum. Vitskøl Kloster er et Danhostel vandrerhjem,
men med helt unikke og historiske rammer.
Løvtag – trætophytter
Overnat i skovens dybe stille ro og kom helt tæt på naturen, når I overnatter i ”Et”, ”Ro” eller ”Ly” – navnene på
de tre eksklusive trætophytter på Als Odde. Trætophytterne ligger i skoven tæt på udmundingen af Mariager
Fjord og Kattegatkysten.
De arkitekttegnede hytter, der er placeret 8 meter oppe
i træerne, er indrettet med ét stort opholdsrum, hvor
der er både soveplads, stue og køkken. Der er også bad
og toilet i hytterne og en skøn tagterrasse – det perfekte sted at nyde sin morgenkaffe!
Læs mere om de unikke steder på destinationhimmerland.dk/unik-overnatning
60
Übernachtungsmöglichkeiten – ganz
besonders und naturnah
Im Himmerland können Sie an ganz
besonderen und einzigartigen Orten übernachten. Sie können zum
Beispiel in ”Fjordboblerne” schlafen, einem luxuriösen Glamping
auf Mariager Camping. Sie können
auch in ”Koppes Mølles Ådalshytter”, einer luxuriösen Unterkunft mit
Panoramafenster und Blick auf die
Natur, in der Natur schlafen. Außerdem können Sie in einem Kloster
übernachten, und zwar im Vitskøl
Kloster, einer Danhostel-Herberge
- einem historischen Kleinod mit
schöner Ausstattung und direkt am
Limfjord. Wenn Sie den Wald bevorzugen, können Sie in ”Løvtag”
übernachten, einer schönen Holzhütte auf Als Odde.
Accommodation
extraordinaire and
close to nature
In Himmerland you can stay at some
extraordinary and unique places.
You can sleep in ‘Fjordboblerne’
– shelter domes offering luxury
glamping at Mariager Camping. You
can also sleep close to nature at
Koppes Mølles Ådalshytter – luxury
shelters with panoramic windows
showing nothing but nature. You
can also sleep at the monastery,
now hostel, Vitskøl Kloster that is
run by Danhostel and if you prefer
the forest, you can stay at Løvtag,
a lovely site of tree-top cottages at
Als Odde.